Præsentationsmateriale bidrog til positivt bankskifte

I/S Kuhr Hedegård

case cover image

Geografi

Rødkærsbro

Bedriftstype

Mælkeproduktion, Kødkvæg, Planteavl

Problemstilling

Utilfreds med bankforhold, der ikke afspejlede solide resultater

Løsning

CuraExact, skift af bankfilial

Hos I/S Kuhr, Hedegård ved Rødkærsbro, var tilfredsheden med bankforbindelsen dalet støt over en længere periode. Den store landbrugsvirksomhed med mange driftsgrene søgte efter løsninger, der kunne få banken til at se på virksomheden med andre øjne. Her blev en virksomhedspræsentation fra Agrocura et godt værktøj.

Trods et længerevarende samarbejde med banken, var utilfredsheden med bankens forståelse for virksomhedens resultater og behov større: ”Vi synes ikke, vi blev behandlet ordentligt ud fra de nøgletal og regnskabstal, vi kunne fremvise. Det hele gik lidt i baglås, så vi måtte finde nogle uvildige eksperter til at hjælpe os videre,” fortæller Heine Kuhr, der er mælkeproducent og sammen med sin bror Michael og deres far Henry Kuhr driver I/S Kuhr, Hedegård.

Solid præsentation af virksomheden

En artikel i Landbrugsavisen pegede dem i retning af Agrocura, hvor et møde med cheføkonom Jens Schjerning og direktør Hans Vigen afdækkede virksomhedens behov for at få udarbejdet et professionelt præsentationsmateriale. Netop denne løsning viste sig at være den rette for virksomheden, der med materialet imponerede banken.

”Det er et super materiale, som beskriver vores virksomhed godt. Præsentationen kan nemt sendes rundt i banken til de ansvarlige i afdelingen og skaber dermed et hurtigt og fyldestgørende overblik over vores forretning og dens aktiviteter,” fortæller Heine Kuhr. Kombinationen af virksomhedens stærke produktion i helhed og præsentationsmaterialet fra Agrocura resulterede i et skifte mellem to bankafdelinger i Nykredit.

Nu bliver de mødt af en afdeling, der ser positivt på deres virksomhed og de ønsker, de har for fremtiden. ”Nu er det nogle rigtigt behagelige bankfolk, vi har fået, og det hele kører bare mere smidigt,” fortæller Heine. I/S Kuhr, Hedegård fik med skiftet også forhandlet en skarp bidragssats på plads med besparelser, der kan mærkes på bundlinjen.

is-kuhr-2.png

Mere end en regnskabsoversigt

Præsentationsmaterialet giver ikke bare banken et her-og-nu billede af virksomhedens økonomi, men skaber også et indblik i, hvor den er nu, og hvad den arbejder hen mod. ”Prospektet formulerer meget godt, hvor vi vil hen, hvad vi tænker om udfordringerne i dansk landbrug, og hvordan vi vil prøve at kigge ind i dem og håndtere dem,” fortæller Heine Kuhr og uddyber, at I/S Kuhr, Hedegård arbejder ud fra et proaktivt perspektiv og allerede nu begynder at fremtidssikre forretningen ved at lægge planer for renovering og omlægning af driften. En proces, der godt kan tage længere tid og kræve eksterne samarbejdspartnere.

Også her kan præsentationsmaterialet anvendes. ”Det, at man kan få sin samarbejdspartner med på vognen tidligt i forløbet, vidner også lidt om, at man mener det seriøst,” siger Heine Kuhr.

Uvildig og ærlig rådgivning

Samarbejdet med Agrocura om udarbejdelsen af præsentationsmaterialet har været en god oplevelse for ejerne af I/S Kuhr, Hedegård. For selv om virksomhedens egen økonomirådgiver havde tilbudt at udarbejde et lignende materiale, er Heine Kuhr glad for, at valget faldt på Agrocura.

Her blev der brugt god tid og stillet de rigtige spørgsmål. ”Det føltes som om, der var god tid til rådighed. Den tid, der skulle til for at gøre det færdigt og udarbejde det rigtige billede af virksomheden,” siger han og tilføjer: ”Det er godt med en partner, der kan hjælpe én i gang, og som snakker det samme sprog. En, der kommunikerer med landmanden på hans måde.”

Det er et super materiale, som beskriver vores virksomhed godt. Præsentationen kan nemt sendes rundt i banken til de ansvarlige i afdelingen og skaber dermed et hurtigt og fyldestgørende overblik over vores forretning og dens aktiviteter

Heine Kuhr, I/S Kuhr Hedegård

Se andre cases

Se flere
Se flere
Kontakt os

Vil du kontaktes
af Agrocura?

CVR nr. 33 05 76 28
Copyright 2024 Agrocura
Design af Kirk & Holm
Kodning af eCoSolutions