Wasde-rapporten for december opjusterer igen den globale hvedeproduktion. Den europæiske hæves med 1,7 mio. tons til 144 mio. tons i produktion. I samtlige rapporter siden maj, er den europæiske hvedeproduktion hævet. Slutlagre på hveden hæves med 3,4 mio. tons. Majsproduktion falder med 3,3 mio. tons og slutlagre falder med 2,2 mio. tons. Sojaproduktionen stiger marginalt med 0,8 mio. tons og slutlagre stiger lidt.